Shakespeare i et nyt årtusinde

Gennem flere århundreder er William Shakespeares skuespil blevet opført, læst og elsket over hele verden. Hver ny generation har genopdaget og bragt nyt liv til Shakespeare: som ungdomsfilm, musicals, japanske krigerfortællinger eller som litterære gendigtninger.

Og netop litterære gendigtninger er, hvad der er på spil i Shakespeare i et nyt årtusind, hvor syv af tidens største fortællere har skrevet deres helt egne romanversioner af den berømte bardes skuespil. Forfatterne har haft frie hænder til i Shakespeares ånd at genopfinde historierne for den nutidige læser, og det er der kommet meget forskellige fortællinger ud af.  

De syv forfattere har valgt værker, der både har været betydningsfulde for dem selv og som tematisk går i forbindelse med deres egne forfatterskaber. Jo Nesbø har valgt at gendigte den ultimative fortælling om magtsyge, skyld og hævn. MACBETH har givet genklang gennem århundreder med sine mareridtsagtige scener og det svære spørgsmål: Hvornår bliver ambition til rent magtbegær? I Nesbøs udgave foregår historien om Macbeth i 1970’ernes Skotland, i en nedslidt by plaget af kriminalitet. Macbeth er byens bedste politimand, men han plages af fornemmelsen af, at han aldrig har fået, hvad der retmæssigt tilkom ham. Temaer som hævn, flugt fra fortiden og begær efter det umulige kan genfindes i andre dele af Nesbøs forfatterskab, for eksempel i SØNNEN, BLOD PÅ SNEEN og KONGERIGET.

”Jeg skrev denne coverversion, fordi skuespillet har været en personlig tekst for mig gennem mere end tredive år,” skriver Jeanette Winterson i sit efterord til TIDENS KLØFT, der er hendes udgave af Vintereventyret. Hun har i sit forfatterskab kredset om adoption og om at føle sig udenfor, og det stemmer overens med et af temaerne i Vintereventyret. ”Det er et skuespil om et hittebarn. Og det er jeg,” erklærer hun, men det er ikke det hele. Hun ser også skuespillet som en fortælling om tilgivelse og ”en verden af mulige veje for fremtiden – og om hvordan tilgivelse og muligheder er indbyrdes forbundne i begge retninger. Tiden kan skrues tilbage.” De indsigter har Winterson brugt til at skrive en underholdende roman om jalousi, kærlighed og den dybe længsel efter at råde bod på fortidens fejltrin.

Trold kan tæmmes er måske et af de skuespil, der oftest er blevet genskrevet og genfortolket, fordi stykket til enhver tid stiller nye spørgsmål om familie og ægteskab. Amerikanske Anne Tyler har en dreven pen, når det kommer til at fortælle historier om familier, og i EDDIKEPIGEN lader hun som altid i sit forfatterskab sine personer stå i centrum og drive handlingen fremad. Ofte skriver Tyler om personer, der har behov for at definere sig selv i forhold til deres familier, hvor spørgsmålet bliver, hvor langt man egentlig vil gå for sin familie – og hvad der kan opstå undervejs.

Hvor Tyler valgte komedien, har Tracy Chevalier valgt tragedien. DEN NYE DRENG er hendes gendigtning af Othello, og hendes greb er originalt: hun har valgt at placere dramaet i en skolegård, hvor skrøbelige magtbalancer, racisme, intriger og jalousi har frit spil. Den ghanesiske dreng Osei skal begynde i en ny skole, og han er overbevist om, at hvis han bare klarer den første dag, skal alt nok gå. Men en dag kan være lang tid, og før dagen er omme, er alt forandret. At tage den store fortælling og sætte den ind i en ramme, der er genkendelig for os alle, har skabt en dirrende og unik roman, der er fuldstændig i øjenhøjde med sin læser.

Britiske Edward St. Aubyn ramte klokkerent med sin skarpe, delvist selvbiografiske trilogi om Patrick Melrose, der udforskede en traumatisk opvækst i en dysfunktionel overklassefamilie. I den sort-humoristiske DUNBAR er det også familiedynamikker, der er omdrejningspunktet. Det er fortællingen om King Lear og hans døtre, i denne nutidige version mediemogulen Henry Dunbar og hans tre døtre: de to grådige og den renhjertede. DUNBAR er en hudfletning af vores tid, og den er en undersøgelse af de eviggyldige emner grådighed, magt og tilgivelse, som Shakespeare – med god grund - besøger igen og igen i sine skuespil.

Bookerprisvinderen Howard Jacobson kredser i sine bøger om det britisk-jødiske liv, og han greb muligheden for at gå i dialog med Købmanden i Venedig i MIT NAVN ER SHYLOCK. Romanen forskyder tid og sted, og den ser nærmere på, hvad det vil sige at være far, jøde og et barmhjertigt menneske i en moderne verden. Med desperation og djævelsk humor spiller Jacobson sig op mod det omdiskuterede stykke og fortæller både en gammel historie og en særdeles nutidig.

I de senere år er Margaret Atwood blevet endnu mere læst og populær. Hendes skarptseende værker, hvoraf flere omgående er blevet klassikere, passer til den tid, vi lever i. Hendes evne til at beskrive hykleri og til at gennemskue de kræfter, der påkalder sig moralsk overlegenhed er som et syrebad. Samtidig er hun konstant optaget af fortællingens kraft i menneskelivet. HEKSEYNGEL er hendes version af Stormen, og det er en roman om opførelsen af et skuespil. Shakespeares ø er blevet til fængsel i Atwoods version, men stormen er der stadig. Både i konkret forstand og som en menneskelig storm af raseri og hævntørst.

Raseri. Hævntørst. Kærlighed. Længsel. Tilgivelse. Shakespeares skuespil handler om menneskelivet i dets mange facetter, og gendigtningerne af de kendte skuespil understreger, at Shakespeare stadig har noget at sige til nutidens mennesker. Det er langt fra første gang, Shakespeare bliver gendigtet – og det er heller ikke sidste. Som en samlet indsats med syv fremragende forfattere er denne gendigtning dog ganske særlig.