Klik for at se forsiden!

Arne Dahl
Op til toppen af bjerget

Spændingsbog
380 sider
Oktober 2002

Pris 299,00 DKK


Udsolgt!

Læs tekstuddrag!

Op til toppen af bjerget er en del af:
Serien om A-gruppen

Op til toppen af bjerget

På et stuvende fuldt værtshus i Stockholm forbløder en fodboldsupporter efter at have fået smadret et ølkrus i hovedet. En grov, men triviel forbrydelse i Stockholms centrum.
Et par af folkene fra den nedlagte A-gruppe - Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter - sættes på sagen, og bag de blodige splinter fra ølkruset toner et uventet og komplekst hændelsesforløb frem. Et hændelsesforløb, som leder i mange retninger: mod fængslet i Kumla, hvor en celle eksploderer. Mod industriområdet Sickla, hvor et opgør i underverdenen ligner en massakre. Mod Danderyd, hvor en narkohandler luger sin paradisiske have. Mod politiet selv, hvor der arbejdes med skjulte dagsordener i en pædofilisag. Mod fremtiden, hvor en terrorhandling pludselig truer. Mod en svunden tid, hvor helvedets allerdybeste huller åbner sig op. Og mod et bjerg i en bedre verden end vores ...

OP TIL TOPPEN AF BJERGET er tredje fritstående bind i et planlagt tibindsværk om Paul Hjelm og hans kolleger i A-gruppen - et rejsehold bestående af seks kriminalfolk med vidt forskellige baggrunde og kompetencer, som supplerer hinanden både fagligt og menneskeligt.
Det er en kriminalroman, der bider sig fast i både sin læser og i sin samtid.

Pressen skrev om MISTERIOSO , bind et i serien:

Nu ser det ud til, at Sverige endnu engang har fostret en genial og samfundsengageret krimiforfatter.
Århus Stiftstidende

Meget af stilen er som i vor egen Rejseholdet ... Alt her [i MISTERIOSO] er selvfølgelig meget mere socialt engageret og lagt til rette med et langt bedre plot, svenskerne kan jo lægge den krimisild i krydret lage bedre end os andre hjemme i landsbyen.
Politiken

Det er imponerende godt.
Information

Pressen skrev om ONDT BLOD, bind to i serien:

Arne Dahl kan noget med sproget, men først og fremmest med en sans for detaljen og karakterportrætter, der gør hans roman til en blivende læseroplevelse for alle krimifans.
Jydske Vestkysten

Ondt Blod er en frysende, rystende og effektiv politithriller, der har mere på hjerte, end man først tror.
BT

Oversat af Anders Johansen
Omslag ved Henrik Koitzsch

Udgivet med oversættelsesstøtte fra Europa-Kommissionens Kultur 2000-program


Kultur 2000

 
Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom

Du kan tilføje en bog til din
indkøbskurv ved at klikke
på købsikonet

Modtryk     ~     Anholtsgade 4, 8000 Århus C     ~     Tlf: +45 8731 7600     ~     Fax: +45 8731 7601     ~     E-mail: forlaget@modtryk.dk