Q&A med Arne Dahl

I CIRKLENS CENTRUM er den første bog i din nye serie om kriminalkommissær Eva Nyman og hendes fantastiske og moderne efterforskningsteam NOVA. Hvem er Eva Nyman?
Eva Nyman har ikke haft en let vej frem til sin position som kriminalkommissær med eget team. Der har været flere bump på vejen, og da I CIRKLENS CENTRUM indledes, er hun også lidt usikker på sine evner. Men så kommer der et brev fra en attentatmand – som, hvis hun læser den apokalyptisk klingende tekst ret – også spiller en vigtig rolle i hendes fortid …

Hvordan har du udviklet NOVA i forhold til sammensætningen af teamet?
Jeg vidste med sikkerhed, at jeg ville vende tilbage til et team, det var mit udgangspunkt, men det skulle ikke være en nostalgisk tilbagevenden til A-gruppen. Jeg ved, at mange læsere godt kunne ønske sig det, men tager man det nostalgiske skridt, kan man ikke vende om. Så begynder forfatterskabet at ebbe ud. (Der kan måske godt blive en gæsteoptræden i NOVA undervejs …) Kompositorisk ville jeg have, at det skulle være et tight hold – og jeg ville have tætheden i fortællingen fra Berger & Blom-serien. Tiderne har trods alt ændret sig, både når det gælder kriminaliteten/tidsånden og krimigenren. Jeg har lavet en del mindre stilistiske opgraderinger (som læseren ikke nødvendigvis mærker), og jeg opfatter I CIRKLENS CENTRUM som en bog, hvor der bliver sagt meget få overflødige ord.

Du har kaldt din Opcop-serie for en symfoni og Berger & Blom-serien for en jazzduo – hvad er NOVA-serien så?
Det er rigtigt. Det er sådan her: A-gruppen er et jazzband, Opcop et symfoniorkester, Berger & Blom en jazzduo – og NOVA er en utroligt sammenspillet strygekvartet.

Det er tydeligt i dine bøger, at du holder af at skildre kollegaskab og fællesskab. Hvorfor er det vigtigt for dig?
I bund og grund er jeg (som alle forfattere) en ekstrem individualist. Jeg ser ligesom på fællesskabet udefra, ofte i et romantiseret lys. Jeg tror, at jeg søger det gode kollektiv, helt enkelt. Jeg er overbevist om, at det findes i virkeligheden.

Vi går ud fra, at du endnu ikke har skrevet flere bøger i serien, men hvad har du tænkt skal gøre serien særlig som helhed? Bliver der et gennemgående element?
Der er et par fortælletråde, der løber videre fra I CIRKLENS CENTRUM, så det binder jo serien sammen. Men fremfor alt kan man nok sige, at ingen bog vil være uantastet af klimaspørgsmålet. Det findes jo rundt om os hele tiden, og sådan bliver det også i bøgerne. Men rendyrkede klimathrillere bliver det ikke – snarere klassisk, klog krimi i en ny verden.

Hvordan udvikler du nye ideer til sådan en storslået, ny begyndelse som denne?
Jeg ville tilbage til vores samtid for alvor, til en verden, der nok kan beskrives som syg. Gale diktatorer, fremvoksende mafiaer, hybridkrigsførelse og tiltagende racisme er ting, der truer demokratiets grundlag. Det var der, jeg måtte begynde.

Har du en idé om, hvor mange bøger, der skal komme i NOVA-serien?
For én gangs skyld vil jeg ikke sige et tal, men mindst tre bliver det i hvert fald til. Det føles vældig godt at arbejde med det her team.

En hilsen fra Arne Dahl

Der findes faktisk flere Arne Dahl-bøger på dansk end på svensk. Det er også sket, at visse bøger er udkommet på dansk, før de er kommet på svensk. Dansk var det første sprog, jeg blev oversat til, og det var i Danmark, jeg fik min første litterære pris. Og de eneste akademiske bøger, der har beskæftiget sig med mit forfatterskab, er danske.

Det er med andre ord et understatement at påstå, at Arne Dahls forhold til Danmark – og fremfor alt de danske læsere – er godt. Det hele er i bund og grund mit mageløse forlag Modtryks fortjeneste. Takket være min faste oversætter Anders Johansen findes alle Arne Dahl-bøgerne på dansk.

Jeg tror, at jeg kan gå ud fra, at også denne her nye serie om Nova-gruppen vil blive modtaget godt – eller i hvert fald retfærdigt – i Danmark.

Den første bog i serien hedder I CIRKLENS CENTRUM og kan måske betragtes som 2020’ernes MISTERIOSO. Det er der, gruppen etableres, det er der tematik, fortælleteknik og stil lægges fast. Det er den, der afgør, hvor stimulerende det vil blive at skrive resten af serien.

Hvad var det, jeg ville, efter nogle og tyve bøger i krimigenren? Hvad var der tilbage at skrive? Hvordan undgår man at blive gammel og træt? Fandtes der overhovedet nogen skriveenergi tilbage i mig efter alle de bøger?

Det sidste spørgsmål havde et hurtigt svar: Ja, absolut. Jeg ville være fortabt uden at skrive, jeg har brug for det i mit liv. Men hvad skulle jeg skrive?

Jeg tænkte over det ret længe og vendte og drejede mulighederne. Ville jeg skrive noget helt andet inden for genrens rammer? Noget historisk? Science fiction? Noir? Spionthriller? Det hele lød egentlig ganske tillokkende – hvorfor ikke prøve noget helt andet? Jeg legede også med tanken om at lade den gamle A-gruppe gøre en slags comeback – men jeg kom frem til, at jeg ikke rigtig var klar til at blive nostalgisk endnu.

Da jeg begyndte serien om Berger & Blom for snart et årti siden, var jeg træt af mig selv. Jeg syntes, at jeg havde drevet den samfundskritiske, internationale kriminalroman så langt, som det var muligt for mig. Jeg var træt af det pålidelige politikollektiv, af verdenspolitik, af grænseløst grådige kapitalister understøttet af stater. Jeg samlede alle mine sikre kort sammen og – smed dem væk. Det, der opstod, blev en tæt, klaustrofobisk form med Sam Berger og Molly Blom som et ganske upålideligt efterforskerpar.

Sådan var følelsen ved denne her begyndelse ikke. Jeg bestemte mig for at samle alle de sikre kort sammen – og skærpe politikollektivromanen endnu mere, føre tætheden og de drastiske twists fra Berger & Blom med over i et nyt kollektiv, der bliver tvunget til at beskæftige sig med vor tids ubehagelige kriminelle skæbnespørgsmål.

Det blev på sin vis en genstart af det, der begyndte for mere end et kvart århundrede siden, da Jan Arnald blev til Arne Dahl ved at rekruttere et nyt, sammenspillet kollektiv, som han ville kunne omgås med i lang tid. Men i stedet for Jan-Olov Hultin blev chefen Eva Nyman – Eva, den første kvinde, som den nye mand, Ny-man. Hun er den ene af de to kvinder, der udgør kernen i Nova-gruppen. På trods af deres forskelligheder er de nære venner – den stramme, hemmelighedsfulde, stilbevidste, skyldbetyngede Eva Nyman og den ensomme, misbrugende, veltrænede højintelligente Sonja Ryd – og de er de ben, NOVA står på. De andre er Shabir Sarwani, streetsmart, højenergisk og mere svensk end svenskerne, Annika ’Ankan’, stolt, kraftfuld enke, der netop har rejst sig fra sorgen og indset sit værd samt Anton Lindberg, familiefaren der er tynget af den bandekriminalitet, der skyller ind over Sverige. Og I CIRKLENS CENTRUM spiller også Eva Nymans gamle chef for femten år siden, Lukas Frisell, en stor og vigtig rolle …

Jeg tror og synes, jeg er kommet hjem. For mig føles NOVA som en moden og kraftfuld version af den lidt mere hvalpede A-gruppe (der altid vil stå mit hjerte nær). Og jeg ved, kære danske læsere, at Sonja Ryd ikke er Paul Hjelm, men jeg håber, at I med tiden kan forestille jer at komme lige så tæt på hende.

Nå ja, der er en cliffhanger i denne her tekst. Kan I huske den? Nogle af jer har måske funderet over den første sætning: ”Der findes faktisk flere Arne Dahl-bøger på dansk end på svensk.” Hvordan det kan det være?

Den, der først kommer på svaret, får en gratis Arne Dahl-bog af Modtryk 😊

Arne Dahl, februar 2024