Ilaria Tuti og den isolerede Resiadal
Sovende nymfe har fulgt mig i flere år, siden jeg ved et tilfælde faldt over en artikel om Resiadalen.
Jeg vidste intet om dalens indbyggere og deres oprindelse, og det på trods af, at dalen kun ligger få kilometer fra mit hjem. Jeg havde hørt om resianerne, noget om at de muligvis talte en form for russisk dialekt, og at resianerne havde fælles, genkendelige træk.
Med hensyn til det første troede jeg, at kosakkernes besættelse af dalen under Anden Verdenskrig skulle have præget kulturen i området. Det tog jeg fejl i. Og hvis resianerne skulle have fysiske træk tilfælles, er det nok snarere det isolerede liv, kulturen og naturen, der har sat sit præg end et egentlig fysisk særpræg.
I dag er disse levn fra fortiden blevet mindre tydelige, fordi dalen har åbnet sig mere mod omverdenen, og der er blevet tilført nye gener. Men ja, resianerne har et gen-fællesskab, og deres dna fortæller os en mange hundrede år gammel historie om rejser til og fra fjerne lande.
At jeg har kunnet fortælle det resianske folks historie – eller i det mindste noget af den – skylder jeg særligt én person tak for – nemlig Gilberto Barbarino. Han er dalens hukommelse og historiebærer.
Jeg har ikke ønsket at blande mig i de historiske og politiske forhold, der deler resianerne i spørgsmålet om deres oprindelse. Jeg har lyttet til en enkelt stemme, som også er flertallets, og som jeg fandt umådelig spændende. Det eneste, jeg vil sige til alle i Resiadalen er, at de skal værne om deres identitet – uanset hvordan de måtte opfatte den. De forvalter nemlig en natur- og kulturarv, som vi er mange, der beundrer. Det ved de i øvrigt også godt selv.
Jeg har ladet fiktive historier udspille sig på virkelige steder, men det modsatte gør sig også gældende. Historien om resianernes oprindelse er langtfra det eneste, der er sandt i SOVENDE NYMFE.Og således findes der faktisk en Sort Madonna i Friuli-regionen. Den befinder sig i Santuario della Beata Vergine i Castelmonte. Den ser naturligvis helt anderledes ud end den Virgen Nigra, som er beskrevet i romanen, og der knytter sig mig bekendt ingen gådefuld historie til den. Eller også er den endnu ikke blevet afsløret …
God fornøjelse med SOVENDE NYMFE.
Ilaria Tuti
