Modtryks krimiklassikere

I anledning af, at Modtryk i år fejrer 50-års jubilæum, har vi udvalgt ti kriminalromaner, der hver især har været definerende for genren. Ti bøger, der har sat sit eftertrykkelige mærke på deres samtid og på Modtryk som forlag.

Krimi som samtidslitteratur

Alting begyndte med Maj Sjöwall og Per Wahlöö, det svenske ægtepar der i 1965 udgav ROSEANNA, første bog i den banebrydende 10-bindsserie Roman om en forbrydelse, der udkom på svensk i årene 1965-75. Sjöwall og Wahlöö satte en tårnhøj standard: Krimien var ikke længere ren underholdningslitteratur, nu var den også holdningslitteratur. Bøgerne fortalte om et Sverige i forandring, om opblomstringen af et velfærdssamfund, der viste sig at være mindre perfekt end drømmen om det. I årtierne, der fulgte, blev det den skandinaviske krimis brand at være samfundskritisk og bevidst om, at der selv i det, der ellers blev betragtet som de bedste samfund i verden, var folk, som faldt igennem hullerne i sikkerhedsnettet.

Leif GW Persson har som en hyldest også kaldt sine krimier for ”en roman om en forbrydelse”, og den svenske kriminolog og medieperson har med sine ætsende morsomme og poetisk smukke bøger gjort det til en vane at sætte fingeren på de ømmeste punkter i svensk politi. Det gælder i hans Palmetrilogi og serien om den umanerligt usympatiske og uduelige politimand Evert Bäckström, men hans hovedværk DEN DØENDE DETEKTIV er på samme tid en bevægende skildring af en aldrende mand og en detektivhistorie af klassisk tilsnit udsat for GW Perssons skarpe pen.

Også litteraturkritikeren Jan Arnald var inspireret af Sjöwall og Wahlöö, da han under pseudonymet Arne Dahl besluttede sig for at skrive en krimiserie, der skulle beskrive Sverige i årene omkring årtusindskiftet. På 25 års afstand er seriens første bog MISTERIOSO fortsat frisk. I et Europa, der siden har oplevet både finanskrise, klimaangst, krig og pandemi, er fortællingen om eftervirkningerne af en mindre finanskrise så aktuel som nogensinde. Arne Dahls forfatterskab repræsenterer en fornyelse af den samfundskritiske krimi med sin insisteren på et litterært og sprogligt univers, der henter sin inspiration fra alt fra Alexandre Dumas over Radiohead til klassiske symfonier.

Filosofi, storpolitik og mægtig natur

Med Håkan Nesser fandt filosofien og spørgsmål om eksistens vej ind i krimien. Selv om Nesser lagde ud med at skrive politiromaner, adskilte han sig fra begyndelsen ved sin lavmælte stil. MENNESKE UDEN HUND er første bog i hans serie om Gunnar Barbarotti fra den fiktive, svenske by Kymlinge. Seriens romaner er i lige så høj grad undersøgelser af familiedynamik, kærlighedsforhold, skyld, længsel og gudstro, som de er velfungerende kriminalromaner. Nesser driver læseren fremad med løftet om løsningen af en krimigåde, men hans temaer og undersøgelser er er eviggyldige og ikke bundne af tid og sted.

En helt anden, original tilgang til krimigenren blev udtrykt af journalisten Jan Guillou, der også var en stor beundrer af Sjöwall og Wahlöö. I stedet for at beskæftige sig med mord i folkehjemmet, skruede han op for perspektivet og gjorde hele verden til scene for sin hovedperson: det farligste våben, Sverige har haft, den adelige agent Carl Gustaf Gilbert Hamilton, bedre kendt som COQ ROUGE. I en tid, hvor politik blev skubbet til side i populærlitteraturen og mantraet var, at ”historien er slut”, skrev Guillou politiske og stærkt underholdende romaner om international politik og gjorde agentromanen troværdig i skandinavisk sammenhæng.

Hvor krimier i anden halvdel af 1900-tallet i høj grad var blevet til en storbygenre, har Åsa Larssons bøger vist en anden vej. SOLSTORM er første bog om erhvervsjuristen Rebecka Martinsson, der rejser hjem fra Stockholm til Kiruna og efterhånden vokser ind i sin egen familiehistorie, der har udspillet sig i den mægtige natur, der omgiver det rå minesamfund nord for Polarcirklen. Larssons romaner er fulde af spørgsmål om tro og af naturens voldsomme overmagt, der er både fascinerende og skræmmende. Tilmed vover Larsson at skrive om en hovedperson, der nok er stærk og modig, men også skrøbelig og på usikker grund. Larssons stemme er unik; og hun er altid lydhør over for både natur og mennesker og den historiske sammenhæng, hendes fortællinger skriver sig ind i. 

Også Tove Alsterdal har med sit forfatterskab betrådt nye veje. I en årrække har hun skrevet politiske thrillere, og fra den første bog var forfatterskabets kerne mennesker, der uafvidende bliver deltagere i en politisk og historisk krise. Med STORMFALD vendte Alsterdal blikket mod Sverige og i særlig grad Ådalen. Bogen foregår i krydsfeltet mellem forladt industri, storslået natur og lilleby. Alsterdal tager i romanen livtag med aktuelle temaer som samtykkelovgivning og afhøring af børn i kriminalsager, men som i alle hendes bøger indgår de samfundsmæssige spørgsmål sømløst i fortællingen. Romanen sætter spotlys på en region, der engang var det sted, de materielle værdier skabtes, og som nu ikke regnes for andet end udkant og fortid.

Ud i verden

Der er ingen, der som Jo Nesbø kan skildre ondskab og deroute, og hans verdensomspændende succes er et resultat af den konstant høje kvalitet, hans bøger har. Kritikere roser Nesbø for at have udvidet den moderne kriminalromans rammer, og det er især med bøgerne om Oslo politis enfant terrible, Harry Hole, at han har skabt sig millioner af læsere verden over. Den tredje bog i serien, RØDHALS, viser en forfatter, der for alvor har skrevet sig ind i sin hovedperson og har fundet de temaer, hans forfatterskab skal kredse om. Tidligt satte Nesbø sig det mål, at seriens overskrift skulle være: ”deconstructing Harry Hole”. Slag for slag, bid for bid, pilles Harry i stykker, med læseren som medfølende og åndeløst optaget tilskuer. Når han falder, tror man på det – og når han rejser sig, glædes man, velvidende at det kun vil være kortvarigt.

Stieg Larssons Millennium-serie var et regulært bombenedslag i litteraturen. Kørte samfundskritikken og den sociale indignation i visse krimier lidt på rutinen, førte Larsson og hans hovedpersonsduo Blomkvist og Salander de emner ind i en ny æra. Bøgerne er båret af en oprigtig og kolossal vrede mod systemet, mod patriarkatet, mod dem, der uden blusel træder på samfundets svageste og kalder det omsorg, mod dem, der dårligt kan skjule deres foragt for menneskeværd. Krimielskeren og samfundsrevseren Larsson kombinerede i MÆND DER HADER KVINDER sine forcer og interesser, og formår på én og samme tid at skrive en traditionel ø-krimi med et lukket rum-mysterium og skabe en hovedperson, der er blevet et feministisk og populærkulturelt ikon. Stieg Larsson, der på grund af sin alt for tidlige død ikke selv fik lov at opleve sin succes, sparkede døren ind for skandinavisk kriminallitteratur over hele verden.

Skotske Philip Kerr er den eneste ikke-skandinav i krimiklassikerne. Med sin aldrig svigtende fortælleglæde, omhyggelige research og litterære slagfærdighed er han uomgængelig i en fortælling om kriminallitteraturen. Hans Berlin Noir-serie – der blev afsluttet posthumt med METROPOLIS – er et hovedværk. Samtidig trækker serien en rød tråd tilbage til 1920’ernes og 30’ernes amerikanske hårdkogte privatdetektivklassikere af Raymond Chandler og Dashiell Hammett. Kerr omplanter privatdetektiven – komplet med rappe replikker, fatale blondiner og en tendens til altid at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt – til Tyskland omkring tiden for nazisternes magtovertagelse og op gennem Anden Verdenskrig og dens turbulente eftertid. Både som historiske romaner, kriminallitteratur og kærlighedserklæring til en hel genre, er Berlin Noir-serien uovertruffen.